Boliger
Byer med plads til alle
For Socialdemokratiet er det vigtigt, at vi bor blandet, går i skole sammen og møder hinanden i samfundet. Socialdemokratiets vigtigste prioriteter er derfor, at almindelige lønmodtagere fortsat skal have råd til at bo i de største byer, og at der ikke eksisterer parallelsamfund med andre grundlæggende værdier.
Vores samfundsmodel bygger på et stærkt fællesskab, som styrkes, når vi bor blandet på tværs af etniske, sociale og økonomiske skel. Det betyder, at børnene går i skole sammen, vi spiller fodbold i samme lokale klub og møder hinanden i hverdagen. Sammenhængskraften i samfundet bliver større, når vi bor side om side med folk, som ikke nødvendigvis er som vi selv.
Overalt i de store byer i landene omkring Danmark ser vi, hvordan boligpriserne bare stiger og stiger. Der er byer, hvor man i dag må sige, at mennesker med en almindelig lønindkomst reelt ikke har råd til at bo centralt længere.
Sådan må det ikke gå i Danmark. Vi arbejder derfor på at realisere de mange forslag, som vi fremlagde i vores boligudspil Byer med plads til alle før valget.
En anden udfordring er, at for mange boligområder oplever lav beskæftigelse, manglende uddannelse, høj kriminalitet og store sociale problemer blandt beboerne. Og der er boligområder, hvor beboerne føler sig utrygge, og hvor vores politi og brandfolk ikke kan komme uden at rykke talstærkt ud.
De boligområder risikerer at udvikle sig til parallelsamfund. Det er et problem for vores sammenhængskraft. Antallet af udsatte boligområder skal derfor nedbringes.
Vil du være med i fællesskabet?
Som intromedlem af Socialdemokratiet bliver du en del af et stærkt politisk fællesskab, der arbejder for at sikre solidariteten, styrke velfærden og gennemføre den grønne omstilling.
Meld dig ind i dag, og vær gratis medlem til den 31.12.2021.