Efteruddannelse

Efteruddannelse og opkvalificering er den næste vækstdagsorden

Efteruddannelse bliver vigtigere og vigtigere på et arbejdsmarked, der forandrer sig og stiller større krav til medarbejderne. Opkvalificering er nøglen, hvis arbejdsstyrken skal kunne følge med.

De ufaglærte, som ser deres arbejde forsvinde, skal have bedre muligheder for enten efteruddannelse eller opkvalificering, så de kan tage de job, der bliver skabt. Både for deres egen, virksomhedernes og Danmarks skyld.

Socialdemokratiet vil investere i mennesker og mener, at det er den rigtige vej ud af kriser. Derfor var det en vigtig aftale, som beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard kunne præsentere i juni 2020 om styrket opkvalificering og et uddannelsesløft af ledige.

Efteruddannelse må ikke blive kritik af ufaglærte

I debatten om opkvalificering og efteruddannelse kommer det let til at lyde, som om Danmark ikke har brug for ufaglærte. Det er ikke rigtigt.

Langt størstedelen af de ufaglærte arbejder i højtkvalificerede stillinger i danske virksomheder. Flere steder tager det flere måneder, fra en medarbejder er ansat, til han eller hun er lært op og kan indgå i arbejdet.

Selvom mange ikke har nogen formel uddannelse, har de altså reelt en teknisk - måske ligefrem faglært - uddannelse fra arbejdslivet.

Vi har to mål med efteruddannelse og opkvalificering af ufaglærte:

For det første skal ufaglærte have papir på de kvalifikationer, de har. Så det ikke kun er deres nuværende arbejdsgiver, der ved, hvad de kan, men også den næste.

For det andet skal vores mange dygtige ufaglærte have bedre muligheder for at dygtiggøre sig og tage den uddannelse, de af forskellige årsager ikke har fået taget endnu.

Ordblindhed har fx stået i vejen for mange, fordi vi ikke har været gode nok til at opdage og hjælpe de mennesker, der har svært ved at læse og skrive. Det skal vi gøre bedre. For vi er stadig ikke gode nok. Hver sjette forlader i dag 9. eller 10. klasse uden at kunne skrive og læse godt nok til at tage en uddannelse.