Erhvervsuddannelser

Erhvervsuddannelser gør Danmark rigere

De unge, som tager en af landets mange erhvervsuddannelser i dag, er med til at gøre Danmark rigere i morgen.

Danske virksomheder kommer til at mangle 100.000 mekanikere, elektrikere og andre faglærte frem mod 2030. Hvis erhvervslivet ikke kan få den arbejdskraft, det har brug for, må det rykke til udlandet eller afvise ordrer. Det gør Danmark fattigere og koster arbejdspladser.

En ansvarlig økonomisk politik hænger uløseligt sammen med bedre erhvervsuddannelser. Danmark har brug for flere faglærte. Derfor skal vi styrke landets erhvervsuddannelser.

Erhvervsuddannelser forsømt som ungdomsuddannelse

I dag vælger for få unge erhvervsskolen, når de er færdige med 9. og 10. klasse. Det skyldes ikke mindst, at mange erhvervsuddannelser i lang tid blev forsømt både økonomisk og politisk.

Sidst vi var i regering, gennemførte vi derfor en større reform af vores erhvervsuddannelser, som bl.a. indebar adgangskrav og flere undervisningstimer. Nogle mener i dag, at adgangskrav har ført til at færre bliver optaget på erhvervsuddannelserne, og er derfor med til at forsinke uddannelsen af flere faglærte hænder.

Vi holder fast i, at erhvervsuddannelserne skal være af høj kvalitet. De kompetencer som fremtidens arbejdsmarked forventer, stiller store krav til de faglærte. Den opgave løfter vi ikke ved at slække på adgangskravene.

Skolerne skal have tid og plads til at koncentrere sig om at lave relevante og højtkvalificerede erhvervsuddannelser, så flere unge bliver faglærte i fremtiden.

Erhvervsuddannelser med bedre lærepladsmuligheder

De borgerlige partier har foreslået at importere faglærte fra lande uden for Europa, fordi virksomhederne mangler arbejdskraft.

Vi vil starte et helt andet sted: Lad os færdiguddanne de unge, som er i gang.

Alt for mange forlader erhvervsuddannelserne uden et svendebrev. En af årsagerne skyldtes manglende lærepladser. Derfor har vi styrket indsatsen for flere lærepladser. Så ansvaret ikke længere er den enkeltes men skolens.

Vi kan ikke fortænke nogen i at fravælge landets erhvervsuddannelser, hvis de ikke ved, om de kan få lov til at gøre uddannelsen færdig.

Erhvervsuddannelser skal vises større respekt

Én ting er vilkårene på erhvervsskolerne, noget andet er at få flere til at vælge vejen derhen. Det skal være lige så anset at vælge erhvervsskolen som enhver anden ungdomsuddannelse.

En studenterhue og et svendebrev er lige værdifulde. Danmark har brug for kloge hænder og kvikke hoveder.

I lang tid har der været en tendens til at se lidt ned på de unge, der søger ind på vores erhvervsuddannelser. Den tendens skal vi bryde.

Det er lige så fint at bygge et hus, som det er at tegne det. Ingen uddannelse er finere end andre. Danmark har brug for alle.

Bedre erhvervsuddannelser begynder i folkeskolen

Hvis flere skal vælge en af de mange erhvervsuddannelser, skal de vide mere om, hvad de har at vælge imellem.

Erhvervsuddannelser skal præsenteres på lige fod med en hver anden ungdomsuddannelse under studievejledningen. Og måske endnu vigtigere: En praktisk uddannelse skal i højere grad ligge i naturligvis forlængelse af grundskolen.

Hvis du bruger det meste af dine første ni skoleår på boglige fag, så er klart, at en boglig uddannelse ligger mere ligefor end en erhvervsuddannelse.

Vi skal derfor i højere grad end i dag have fokus på de praktiske fag i grundskolen.

Erhvervsuddannelser skal føre til rimeligt arbejdsliv

Vi kan ikke løse det hele i uddannelsessystemet. De unges valg handler også om fremtiden.

Vi må spørge os selv: Kan man fortænke nogen i at fravælge vores erhvervsuddannelser, hvis de kan se frem til et langt og nedslidende arbejdsliv uden mulighed for at trække sig tilbage i tide?

Faglærte anbefaler ikke deres børn at gå samme vej, hvis de kan se, at børnene kommer til at arbejde, indtil kroppen ikke kan mere.

Derfor gik Socialdemokratiet til valg på at indføre en ret til tidlig pension. Et løfte som vi har indfriet med aftalen om en ny ret til tidlig pension.

Når borgerlige partier sår tvivl om danskernes pensionsalder, skaber det ikke kun utryghed hos de mange danskere, der ikke ved, hvornår de kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Det gør det også sværere at råde unge til at søge ind på vores erhvervsuddannelser – de ved ikke, hvilket arbejdsliv de kan se frem til, eller hvornår de kan gå på pension.

Usikkerheden kan blive tungen på vægtskålen, der får de unge til at fravælge erhvervsskolerne.

Nej til at hæve danskernes pensionsalder endnu mere. Ja til en rimelig pensionisttilværelse.