Gå til sidens indhold
Fleksjob skal sikre flere mennesker en plads på arbejdsmarkedet.

Fleksjob

Fleksjob giver plads til flere

Der skal være plads til alle i det danske arbejdsfællesskab – også dem, der ikke kan tage et almindeligt fuldtidsarbejde. Vi skal have lov til at bidrage med det, vi kan.

Fleksjob betyder, at arbejdslivet ikke behøver være fuldtid eller intet.

Grundlæggende er fleksjob en anerkendelse af, at man sagtens kan gøre en positiv forskel på arbejdsmarkedet, selvom man af den ene eller anden grund ikke kan arbejde 37 timer om ugen.

Ingen skal parkeres på offentlig forsørgelse, alene fordi de har brug for, at arbejdsgiverne tager særligt hensyn til dem.

Det skal være muligt at have et aktivt arbejdsliv, selvom man kun kan arbejde få timer og har brug for mere omsorg og andre særlige rammer end andre. Her spiller de socialøkonomiske virksomheder en stor rolle.

Vær med i fællesskabet!

Medlemmerne er rygraden hos Socialdemokratiet.

Som medlem bliver du en del af et stærkt politisk fællesskab, der arbejder for at sikre solidariteten, styrke velfærden og gennemføre den grønne omstilling.

Bliv medlem nu

Gå til indmeldelse

Fleksjob skaber et rummeligt arbejdsmarked

Sidst Socialdemokratiet sad i regering, stod vi bag en reform af førtidspension og fleksjob. Reformen gav endnu flere og bedre muligheder for at oprette ressourceforløb, som skulle føre til en fuldtidsansættelse eller et fleksjob.

Intentionen bag reformen var rigtig: Vi skal afprøve mulighederne, før vi tilkender førtidspension.

Socialdemokratiet tror på, at både samfundet og den enkelte har bedst af at være en del af et arbejdsfællesskab. Og nedsat arbejdsevne skal ikke tvinge folk til fuldtidslediggang. Der skal være reelle tilbud om at bruge den arbejdsevne, man har.

Reformen har hjulpet mennesker fra arbejdsløshed og ensomhed til et job og et arbejdsfællesskab. De er nu skattede kolleger på en arbejdsplads. Det er godt.

Men reformen har også ført til, at folk, der ikke kan passe et arbejde, alligevel bliver bedt om at gøre det.

Tanken bag ressourceforløbene var at give de mest udsatte borgere den tværfaglige og rehabiliterende indsats, der er nødvendig. Det er lige så meget et socialt spørgsmål som et beskæftigelsesspørgsmål.

Derfor indgik regeringen en aftale om bedre ressourceforløb i december 2020, der afskaffer ressourceforløb for seniorer, og indfører en ret til indsats, der skal styrke indholdet i forløbene.

Der er mange mennesker, der gerne vil arbejde, men som slet og ret er for syge. De har selvfølgelig krav på alles respekt og hjælp. Vi vil fortsat arbejde på at bringe folk tættere på arbejdsmarkedet.

Princippet er det samme som hele tiden: Ingen skal parkeres på offentlig forsørgelse, hvis de kan arbejde. Men dem, der ikke kan arbejde, skal ikke.

Apropos...

Værdig pension

En ny ret til tidlig pension

Se mere

Efter­uddannelse

Efteruddannelse og opkvalificering er den næste vækstdagsorden

Se mere

Økonomisk retfærdighed

Danmark er for lille til store forskelle

Se mere

Arbejdsløshed

Arbejdsløshed er roden til alt ondt

Se mere

Vil du være med i fællesskabet?

Som intromedlem af Socialdemokratiet bliver du en del af et stærkt politisk fællesskab, der arbejder for at sikre solidariteten, styrke velfærden og gennemføre den grønne omstilling.

Meld dig ind i dag, og vær gratis medlem til den 31.12.2021.

Bliv gratis intromedlem

Gå til indmeldelse
Viewport Edit