Økonomi
En ansvarlig og retfærdig politik, der gør Danmark stærkere
Den økonomiske politik skal både være ansvarlig og retfærdig. Og den skal gøre Danmark til et stærkere samfund.
Vi sætter velfærden først. Forudsætningen for varige og mærkbare løft af velfærden er sunde og holdbare offentlige finanser. Pengene skal passe på den lange bane. Når vi fremlægger forslag, der vedrører velfærdssamfundets grundlæggende indtægter og udgifter, finansierer vi dem krone til krone.
Vores rigdom og velstand i Danmark skyldes i høj grad, at mange danskere deltager i det arbejdende fællesskab. Vi arbejder for en stadig højere beskæftigelse og for at flytte flere fra kanten af samfundet ind i det arbejdende fællesskab.
Nicolai WammenDa jeg trådte til som finansminister, varslede jeg, at vi ville sætte en ny reformkurs. En socialdemokratisk reformkurs, hvor vi styrker beskæftigelsen og vores økonomi, uden at vi øger utrygheden eller uligheden.
Hvis Danmark skal klare sig i den internationale konkurrence, skal vi løfte hele den danske arbejdsstyrke. Vi kan ikke nøjes med at tælle hoveder og hænder. Automatisering, digitalisering og grøn omstilling stiller nye krav til lønmodtagerne. Flere skal have en uddannelse, og vi skal sikre arbejdsstyrken bedre kompetencer.
Vi skal også bekæmpe den stigende ulighed. Vores samfund bygger på tillid. Derfor tør vi gå sammen om de store opgaver og give alle uanset baggrund muligheder. Vokser forskellene sig for store, bliver sammenhængskraften i vores samfund mindre. Vi må ikke miste det, der gør Danmark til et stærkt samfund.
Nicolai WammenOmdrejningspunktet vil være uddannelse og opkvalificering. Ambitionen er at styrke beskæftigelsen og samtidig hjælpe de danskere, der i dag befinder sig i periferien af vores fællesskab, ind på arbejdsmarkedet.
Coronakrisen har vist os, hvad vi danskere er i stand til, når vi gør det i fællesskab. Danmark har både sundhedsmæssigt og økonomisk klaret sig markant bedre igennem coronakrisen end de fleste andre lande. Vi har valgt at investere Danmark ud af krisen. Det betaler sig. Nu skal vi have alle med ud af krisen.
Efter coronakrisen vil vi igangsætte en ny reformkurs, hvor vi styrker beskæftigelsen og vores økonomi – uden at vi øger utrygheden eller uligheden. Fremgangen i vores velstand skal drives af en udvikling af den danske samfundsmodel, som har vist sit værd under coronakrisen. Vi skal gøre Danmark stærkere.
Mette FrederiksenDanmark har nu haft et nyt politisk flertal i mere end to år. Vigtige sociale fremskridt er nået. Vi har investeret i vores fælles velfærdssamfund. Og krisen, den er håndteret solidarisk, dansk og i et bredt dansk samarbejde. Sammen kan vi i det her lille land de mest utrolige ting.
Vil du være med i fællesskabet?
Som intromedlem af Socialdemokratiet bliver du en del af et stærkt politisk fællesskab, der arbejder for at sikre solidariteten, styrke velfærden og gennemføre den grønne omstilling.
Meld dig ind i dag, og vær gratis medlem til den 31.12.2021.