Økonomisk retfærdighed

Danmark er for lille til store forskelle

Vores samfund bygger på tillid.

Derfor tør vi gå sammen om de store opgaver: fødestuer, folkeskoler, folkepension. Om børnene og bedsteforældrene. Og om hinanden. De fleste får den rette hjælp. En ordentlig behandling, hvis man bliver syg eller mister sit arbejde. Muligheder, uanset hvem man er, hvor man kommer fra og hvor man bor.

Vores samfund baserer sig også en relativt stor lighed. Vi har skabt et samfund, hvor få har for meget og færre for lidt. Opskriften er enkel: Vi har bedt de bredeste skuldre bære de tungeste byrder. Og vi forventer og stoler på, at alle bidrager med det, de kan.

Det har gjort Danmark til et af verdens rigeste samfund. Vi har vist, at der ikke behøver være et modsætningsforhold mellem velfærd og gode vilkår for lønmodtagerne på den ene side – og erhvervslivets vilkår og evne til skabe vækst på den anden side.

Vores samfundsmodel bygger på denne balance mellem ansvarlighed og retfærdighed. Der er ikke nogen samfundsmodel som vores, der har givet så mange mennesker mulighed for at leve et godt liv. Men i de seneste år, er det som om, at balancen er tippet mere til den ene side.

Når få i toppen stikker af fra resten. Når store virksomheder forsøger at undslå sig sit bidrag til fællesskabet. Når nogle store banker svigter deres samfundsansvar. Når der stadig er store grupper af danskere, der befinder sig i periferien af vores samfund. Så smuldrer den tillid, der er forudsætningen for vores danske samfundsmodel. Og når forskellene i samfundet vokser sig for store, så bliver sammenhængskraften mindre.

Det er blevet meget tydeligt i de senere år, når vi ser ud over Danmarks grænser. Men det er også et dansk fænomen, at uligheden stiger.

Vi ønsker en mere retfærdig retning for Danmark. Derfor har vi tilbagerullet en række af den tidligere regerings mest skæve skattelettelser for at kunne investere i velfærden. Vi har reguleret lønningerne i toppen hårdere. Og vi har styrket indsatsen for at bekæmpe international skattesnyd.

Efter coronakrisen vil vi igangsætte en ny reformkurs, der flytter flere fra periferien af samfundet og ind i det arbejdende fællesskab. Der er alt for mange unge, som ikke får en uddannelse. For få ufaglærte tager voksen- og efteruddannelse. For mange nyuddannede starter deres arbejdsliv med arbejdsløshed. Mange indvandrere står fortsat uden for arbejdsfællesskabet.

Vi skal i langt højere grad satse på at give alle i vores samfund den uddannelse og de kompetencer, der skal til for at kunne klare sig på arbejdsmarkedet. Vi skal styrke vores samfundsmodel og løfte hele befolkningen med ind i fremtiden.

Læs analysen ”Behov for 2. generationsreformer"

Læs Reformkommissionens første afrapportering ”Erkendt, forsøgt løst, uløst”