Gå til sidens indhold
Social dumping er en trussel mod arbejdspladser i Danmark. Vi arbejder for dansk løn for dansk arbejde og for dansk arbejde under danske vilkår.

Social dumping

Social dumping skal stoppes

Social dumping truer vores samfundsmodel. Alle kender eksemplerne:

Stewardesser og piloter flyver til en alt for lav løn og under kritisable vilkår.

Lastbilchauffører lever kummerlige liv på danske og europæiske rastepladser, fordi de bliver udnyttet af vognmænd, der går helt til kanten af, hvad de kan tillade sig.

Folk gør rent om dagen og serverer om aftenen, fordi de ikke kan leve af ét job, men må have flere. I Tyskland og England har man et begreb for det fænomen: Working poor.

Vi får forhåbentligt aldrig et dansk ord, der dækker det samme. Vi skal bekæmpe social dumping.

Den socialdemokratiske regering har skruet op for indsatsen mod social dumping. På danske arbejdspladser skal man have en løn, der er til at leve af, og et arbejdsmiljø, som man ikke bliver syg af. Til gengæld får virksomhederne veluddannede, trygge og produktive medarbejdere, der kan klare sig i den stadig hårdere internationale konkurrence. Det er kernen i den danske model, som har gjort vores samfund til et af verdens rigeste, tryggeste og mest lige.

Vær med i fællesskabet!

Medlemmerne er rygraden hos Socialdemokratiet.

Som medlem bliver du en del af et stærkt politisk fællesskab, der arbejder for at sikre solidariteten, styrke velfærden og gennemføre den grønne omstilling.

Bliv medlem nu

Gå til indmeldelse

Illegalt arbejde presser danske arbejdspladser

De senere år er presset på danske arbejdspladser steget, og problemerne med social dumping er blevet værre. Den fri bevægelighed i EU øget presset på lønmodtagernes løn og rettigheder. Illegale arbejdere ryster det regulerede danske arbejdsmarked, som vi kender det, og skævvrider konkurrencen mellem virksomheder.

Illegal arbejdskraft er et reelt problem, som både presser vilkårene på danske arbejdspladser og bliver udnyttet til at unddrage sig skat.

Vi arbejder videre i det spor, vi lagde sidst, vi var i regering. Dengang blev der indført ID-kort på landets byggepladser og nummerpladekontrol for at hindre ulovlig udenlandsk godstransport. Der blev også blevet afsat et tocifret millionbeløb til kontrol, og samarbejde mellem Arbejdstilsynet, SKAT og politiet blev styrket.

Den socialdemokratiske regering har allerede skruet op for indsatsen mod social dumping. For det er kun rimeligt, at når man arbejder i Danmark, så skal man også arbejde på danske løn- og arbejdsvilkår.

Brug EU i kampen mod social dumping

Kampen mod social dumping tager vi ikke kun i Danmark. Vi kæmper også for ordentlige danske arbejdspladser i EU. Den frie bevægelighed skal også være en retfærdig bevægelighed.

For det er ikke kun i Danmark, at lønmodtagerne oplever et pres på løn, arbejdsvilkår og grundlæggende rettigheder. Det sker over hele Europa og er med til at skabe ulighed og frustration.

Problemet er, at den fri bevægelighed af arbejdskraft, kapital og varer har forrang for alt andet. I særdeleshed respekten for lønmodtagernes lønninger, rettigheder og arbejdsvilkår. Det holder ikke.

Både på Christiansborg og i Bruxelles arbejder Socialdemokratiet for, at EU skal intensivere kampen mod social dumping. Vi arbejder fx for at ændre udstationeringsdirektivet, så man reelt forfølger målet om samme løn for samme arbejde på samme sted. Vi vil have sat en stopper for løndumping i flybranchen og lave regler, der forhindrer cabotagekørsel.

Allerede nu arbejder vi på at få indført en social protokol, der sidestiller respekten for lønmodtagernes grundlæggende rettigheder, lønninger og arbejdsvilkår med de økonomiske friheder, der lige nu vejer tungest i EU.

Apropos...

Retspolitik

Tryghed i hele Danmark

Se mere

Udlændinge

En udlændingepolitik, der samler Danmark

Se mere

Beskæftigelse

Flere i arbejde

Se mere

Skat

Et skattevæsen vi kan stole på

Se mere

Vil du være med i fællesskabet?

Som intromedlem af Socialdemokratiet bliver du en del af et stærkt politisk fællesskab, der arbejder for at sikre solidariteten, styrke velfærden og gennemføre den grønne omstilling.

Meld dig ind i dag, og vær gratis medlem til den 31.12.2021.

Bliv gratis intromedlem

Gå til indmeldelse
Viewport Edit