Sundhed og psykiatri

Mennesket før systemet

Man kan anskue sundhedsvæsenet som et spørgsmål om scannere og helikoptere. Som brede elevatorer, sygetransporter, sengeafsnit og hvide kitler, sakse og operationsstuer og døre, der åbner, når man trækker i en snor.

Man kan også anskue sundhedsvæsenet som mennesker der hjælper mennesker. Det er omsorg. Nærvær. Det er en trøstende arm om skulderen, et knus og en hånd at holde i. Det er at føle sig sikker på, at man er i trygge hænder. Og det er en, der siger: Jeg forstår, hvordan du har det.

Social lighed        

Og det er det unikke princip, at vi har fri og lige adgang til sundhed i Danmark. Det er både retfærdigt og trygt at tænke på, at vi på den måde hjælper hinanden, når sygdommen rammer, eller livet spænder ben. Ligesom det giver én tryghed at vide, at man får hjælp – uanset hvad man tjener, hvor man bor, eller hvem man er.

En god udvikling i sundhedsvæsenet

Historien om vores sundhedsvæsen er på mange måder historien om en fantastisk udvikling. Patienter venter kortere tid på operationer end tidligere. Uanset om man rammes af en psykisk eller fysisk sygdom, så har man i dag ret til hurtig udredning. Og rammes man af en kræftsygdom, så er chancerne for at overleve bedre nu, end de var for 15 år siden.

Sundhedsvæsenet skal være stærkere

Til historien om vores sundhedsvæsnet, hører der også ting til, som skal være anderledes, end de er i dag.

Det er sygeplejerskerne, der løber for stærkt. Om ældre medborgere, der er bange for at tage hjem, fordi de udskrives for tidligt. Det er nybagte mødre, der er fortvivlede over, at de ikke kan få amningen til at fungere, og at der ingen er til at hjælpe dem.

Den manglende tid går ikke kun ud over nærværet, men har også fysiske konsekvenser: Forkert medicinering, patienter, der ikke får den nødvendige smertebehandling, beskidt sengetøj, der ikke vaskes og lign.                              

Omsorg kan ikke bare effektiviseres. Når der er travlt i sundhedsvæsenet, er det samtalen og relationerne mellem den enkelte patient og sygeplejersken eller lægen, der får ringere vilkår. Og det er ganske enkelt ikke en særlig klog prioritering.

Det tager vi alvorligt. Derfor sætter regeringen velfærden først. Regeringen har med de første økonomiaftaler sikret et løft at vores sundhedsvæsen. Så der bliver mere tid til tryghed og omsorg.

Vi har indgået regionsaftaler, som giver det største løft af sundhedsvæsnet siden finanskrisen. Og som betyder, at vi både kan følge med, når der bliver flere ældre, og har råd til nye behandlingsformer og ny medicin. Og med finanslovsaftalen for 2020 har vi afsat penge til, at der over de næste år kan ansættes i alt 1.000 ekstra sygeplejersker på vores sygehuse.

Finansloven for 2020 har også afsat 600 millioner kroner til et hårdt tiltrængt løft af psykiatrien. Blandt andet til flere sengepladser og til at sikre en styrket akutindsats.

Det vil alt sammen give flere hænder og mere tid i vores sundhedsvæsen. Men selvfølgelig er vi ikke i mål. Derfor vil vi de kommende år fortsat prioritere et stærkt, fælles sundhedsvæsen med fri og lige adgang for alle.

Psykiatrien

Lidelser som stress, angst og depression er efterhånden blevet de nye store folkesygdomme, hos både børn og voksne. Det medfører et kæmpe pres på vores sundhedsvæsen og stiller samtidig store krav til den forebyggende indsats i kommuner, på skoler og i vores uddannelsessystem.

På syv år er der sket en fordobling af børn med psykiske diagnoser som ADHD, autisme, depression eller angst. I 2017 var det 9 procent af alle børn, der havde fået en psykisk diagnose, inden de gik ud af 9. klasse. Siden 2009 er antallet af børn og unge, som bliver behandlet i psykiatrien, mere end fordoblet. Og i 2018 var der mere end 33.000 børn og unge, som fik behandling. Antallet af patienter i voksenpsykiatrien er også steget voldsomt. Og i 2018 fik over 120.000 voksne mennesker behandling i psykiatrien.

Derfor tror vi heller ikke på, at man kan løse alle udfordringer i psykiatrien med et snuptag. Fra den ene dag til den anden. Det kræver et langt sej træk og en langsigtet plan. En plan, hvor vi tænker 10 år frem og med klare, realistiske visioner lægger spor ud til en mere moderne psykiatri, der er ligestillet med andre sygdomsområder. Vi har derfor igangsat udarbejdelsen af en 10-årsplan for psykiatrien, læs mere her.

Regionerne er uundværlige

Nærhed har en værdi, der sjældent kan gøres op i et regneark. Og det betyder noget, om man lokalt har indflydelse. Det har en værdi, at det i dag er folkevalgte politikere fra bl.a. Aalborg, Hadsund, Brønderslev og Skagen, der er med til at afgøre lokale sundhedsspørgsmål i Nordjylland. Og ikke embedsmænd i Sundhedsministeriet i København.

Embedsmænd og professionelle bestyrelser kan mange ting, men det er trods alt politisk, at vi har drevet en imponerende udvikling frem med det, vi i dag kender som kronjuvelen i det danske velfærdssamfund: Den frie og lige adgang til sundhed, der tog form med Stauning og socialminister Steinckes socialreform fra 1933.