Gå til sidens indhold
Et stærkere Danmark skal have flere uddannelser og levende lokalsamfund tættere på danskerne.

Tættere på

Flere uddannelser og levende lokalsamfund

Vi skal have velfungerende provinsbyer og levende lokalsamfund. Den stigende centralisering har bidraget til at afvikle frem for at udvikle nogle af de egne af landet, der ligger uden for de store byer.

Mange mennesker har oplevet, at der over årene er blevet længere til sygehuset eller politistationen. Vi kan ikke rulle hele udviklingen tilbage. Men regeringen ønsker at sætte en ny retning, der samler Danmark og bringer nærheden tilbage.

Et Danmark i bedre uddannelsesbalance

Regeringen ønsker et Danmark, hvor unge menneskers muligheder i livet ikke bliver afgjort af, om man bor i en af de største byer eller i resten af landet. Der skal være gode muligheder for uddannelse i hele Danmark.

Der skal skabes bedre varige vilkår for at drive uddannelser de steder i landet, hvor det er svært at rekruttere eller at få de unge med på uddannelsesvognen. Det kræver både etablering af nye uddannelsesudbud og udflytning af uddannelsespladser på tværs af alle slags videregående uddannelser.

Derfor vil regeringen i samarbejde med de videregående uddannelsesinstitutioner, kommuner og regioner sætte en ambitiøs kurs mod et Danmark i bedre uddannelsesbalance. Ambitionen er, at flere danskere får en videregående uddannelse tættere på, at flere mindre uddannelser uden for de største byer overlever, og at nye udbud bliver mere bæredygtige – også på sigt.

Nye ambitioner bliver ikke til virkelighed af sig selv. På vejen dertil ligger en nødvendig politisk diskussion af de seneste mange års udviklingstendenser på uddannelsesområdet som markedstankegang og centralisering.

Regeringens holdning er, at det er tid til en stærkere og mere systematisk uddannelsesplanlægning, hvor vi som samfund i højere grad tager stilling til hvilke uddannelser, vi har brug for, de unge tager, og hvordan vi bedst understøtter vores målsætninger. Både når det handler om måden, vi driver vores uddannelsesinstitutioner på - og når det handler om, hvordan og hvor mange vi optager på de videregående uddannelser.

I dette udspil tager vi et markant - men nødvendigt - første skridt i den retning. På vej mod en mere aktiv uddannelsespolitik for Danmark.

Flere uddannelser i hele landet

  • 25 nye uddannelsesudbud i hele Danmark

  • Attraktive universitetsuddannelser i hele Danmark

  • 60 pct. af pladserne på de fire store velfærdsuddannelser skal ligge uden for de største byer

  • Et nyt Nationalt Partnerskab for Velfærdsuddannelser

  • Bedre vilkår for at drive uddannelse uden for de største byer

  • Nye og mere fleksible uddannelsesfilialer

  • Bedre rekrutteringsgrundlag – begrænsning over optaget i de største byer

  • Udflytning af kunstneriske uddannelser

  • Uddannelser og arbejdspladser under Forsvarsministeriet

Levende lokalsamfund og et samlet Danmarkskort

Regeringen ønsker at skifte retning og gøre op med forestillingen om, at centralisering er en naturlov. Lukningen af skoler, politistationer og hospitaler har efterladt et hullet Danmarkskort med ulige adgang til offentlige velfærdstilbud.

Arbejdet med at lukke hullerne og skabe et samlet Danmarkskort er i fuld gang. Men det vil kræve en indsats også over de kommende år. Som led i det fortsatte arbejde ønsker regeringen at se nærmere på kommunalreformens konsekvenser. Desuden skal der skabes mulighed for at følge op på, om det lykkes at vende udviklingen.

Det skal være muligt at bo og arbejde i alle dele af landet. Vi skal have stærke lokalsamfund med levende bymidter og engagerede ildsjæle, som bidrager til at skabe attraktive og aktive bysamfund i hele landet. Levende bymidter er en forudsætning for at fastholde bosætnings- og erhvervsudviklingsmuligheder.

I alt for mange bysamfund har centraliseringen og urbaniseringen sat sit præg og efterladt tomme huse og butikker. Samtidig oplever mange danskere, at de ikke kan få et lån til deres bolig eller til at starte eller udvide en virksomhed, blot fordi de bor på landet.

Regeringen vil have velfungerende provinsbyer og levende landdistrikter med stærke lokalsamfund, hvor velfærden kommer tættere på borgerne og, hvor bymidten igen er et lokalt samlingspunkt.

Levende lokalsamfund

  • Bedre adgang til lån i landdistrikterne

  • Krav om strategisk planlægning for bymidter

  • Stop for nye aflastningsområder

  • Fornyelse af bymidter og lokale velfærdsfunktioner

  • Forsøgsordning med fribyer

  • Bedre mulighed for borgerdrevne dagligvarebutikker

  • Udviklingsaftaler

  • Styrkelse af lokal og regional journalistik

Grønne byer og en hovedstad i udvikling

I internationale sammenligninger indtager danske byer ofte en førerposition som grønne byer, der er gode at leve i. Fx er København flere gange kåret til verdens bedste by at leve i.

Det er der flere grunde til. Mange af byernes borgere har ikke langt til den nærmeste skov eller grønne områder. Badevandet er rent – også i de gamle industrihavne i Aalborg, Aarhus og København. Og stadig flere dyrker et aktivt friluftsliv på mountainbikes og rulleskøjter, på naturlegepladser og i skovbørnehaver, med vandreture og overnatning i shelters med udsigt til skov og eng.

Ser man ud i verden, er det langtfra nogen selvfølgelighed, at byer er grønne og gode at leve i. Og for blot få årtier siden var det heller ikke nogen selvfølgelighed i Danmark. Danmarks grønne byer, og den livskvalitet de skaber, er noget særligt, som regeringen ønsker at fastholde og styrke.

Grønne byer i hele Danmark

  • Mulighed for forbud mod dieselpersonbiler uden partikelfiltre i miljøzoner

  • Mulighed for nulemissionszoner forbeholdtel-køretøjer m.v.

  • Mulighed for forbud mod ældre brændeovne i områder med kollektiv varmeforsyning

  • Nationalt partnerskab for ren luft

  • Mulighed for øremærkning af grønne parkeringspladser til el- og delebiler

  • Mulighed for krav til ladeinfrastruktur

  • Mere bynatur

  • Flere byhaver

  • Sprøjteforbud på visse offentlige og private arealer

Bedre byliv

Med udspillet Grønne byer og en hovedstad i udvikling foreslår regeringen derfor en række initiativer. Den ene del af initiativerne skal bidrage til, at byer i hele landet bliver endnu grønnere og endnu bedre at leve i. Med renere luft, med grønnere biltrafik og med mere plads til naturen.

Den anden del af initiativerne retter sig mod hovedstadsområdet. Med disse initiativer vil regeringen bidrage til at løfte nogle af de særlige udfordringer, som Danmarks største byområde står overfor.

Én udfordring er at sikre gode muligheder for et aktivt idræts- og friluftsliv. En anden udfordring er at sikre plads til både boliger og virksomheder.

Regeringen vil senere på året komme med yderligere et udspil om byer. Dette udspil vil have fokus på at sikre flere billige boliger i især de større byer.

En hovedstad i udvikling

  • Markant flere idrætsfaciliteter i København og på Frederiksberg

  • Modernisering af Køge Bugt Strandpark

  • Nye baser for det almene friluftsliv

  • Mindre luftforurening fra krydstogtskibe i Københavns Havn

  • Mere skov tæt på hovedstaden

  • Bæredygtig byudvikling på Lynetteholm

  • Samlet plan for byomdannelse og erhvervsudvikling i hovedstadsområdet

  • Projekt Holmene – nye muligheder for produktionsarbejdspladser

  • Udvikling af Københavns Lufthavn i Kastrup

  • Mere plads til erhverv i Tårnby og Dragør

Apropos...

Miljø

En fremtid med mere natur og en sundere hverdag

Se mere

Uddannelse

Uddannelse for alle

Se mere

Boliger

Byer med plads til alle

Se mere

Erhverv

Et rigere Danmark

Se mere

Vil du være med i fællesskabet?

Som intromedlem af Socialdemokratiet bliver du en del af et stærkt politisk fællesskab, der arbejder for at sikre solidariteten, styrke velfærden og gennemføre den grønne omstilling.

Meld dig ind i dag, og vær gratis medlem til den 31.12.2021.

Bliv gratis intromedlem

Gå til indmeldelse
Viewport Edit