Udenrigspolitik
En tryg verden
Som et lille land med en åben økonomi er Danmark afhængig af en fredelig omverden. Vi kan ikke løse alle verdens problemer alene, men vi har en interesse i at arbejde for en mere stabil verden. Troen på fremskridt både herhjemme og internationalt er en hjørnesten i vores arbejde.
Voksende geopolitiske spændinger og stormagtsrivalisering betyder, at vi må se verden med nye øjne. Vores grundlæggende værdier er under pres. De spilleregler, der beskytter os, bliver stadig oftere brudt. Globalt vinder autokratiske kræfter frem, mens frihed, menneskerettigheder og demokrati stækkes.
Derfor skal Danmark såvel som resten af den vestlige verden spille en mere markant, aktiv og værdipolitisk rolle på den internationale scene. Kun sådan kan vi sikre vores egen tryghed.
Vær med i fællesskabet!
Medlemmerne er rygraden hos Socialdemokratiet.
Som medlem bliver du en del af et stærkt politisk fællesskab, der arbejder for at sikre solidariteten, styrke velfærden og gennemføre den grønne omstilling.
Bliv medlem nu
Gå til indmeldelseStærkest sammen
Vi kan ikke lade andre, større lande om at definere fremtiden. Vores udenrigspolitik hviler på værdier som ret og pligt, lighed, frihed og forpligtende fællesskaber. Målet er at sikre en tryg ramme om Danmark og en verden, hvor en aftale er en aftale, for små såvel som store lande.
Ude i verden er vi stærkest sammen med vores allierede. Derfor støtter vi et tæt internationalt samarbejde med ligesindede lande. Det gælder både i EU, NATO, FN og andre internationale organisationer, såvel som i Rigsfællesskabet, hvor vi ønsker at sikre et endnu tættere og mere ligeværdigt samarbejde i fremtiden.
Gennem samarbejdet med vores allierede sikrer vi den bedste og mest stabile indsats, der gør en reel forskel, men samtidig nyder bred international opbakning.
Det er i Socialdemokratiets øjne en ansvarlig udenrigspolitik.
Apropos...
Vil du være med i fællesskabet?
Som intromedlem af Socialdemokratiet bliver du en del af et stærkt politisk fællesskab, der arbejder for at sikre solidariteten, styrke velfærden og gennemføre den grønne omstilling.
Meld dig ind i dag, og vær gratis medlem til den 31.12.2021.