Videregående uddannelse

En videregående uddannelse skal føre til arbejde

Tiden er til et nyt fokus i uddannelses- og forskningspolitikken: Vi har nået målet om, at seks ud af ti tager en videregående uddannelse, og Danmark er stadig et af de lande, der bruger den største andel af BNP på forskning.

Nu skal vi løfte kvaliteten og relevansen af uddannelserne og forskningen, så de passer bedre til erhvervslivets og samfundets behov.

En videregående uddannelse skal være relevant

Når man som ung bruger op til fem år på at tage en videregående uddannelse, så skal det også være muligt at finde et arbejde bagefter. I dag er alt for mange ledige i lang tid efter den sidste eksamen.

Flere ting spiller ind. Det er bl.a. et spørgsmål om, at der ikke må blive uddannet flere, end arbejdsgiverne efterspørger, og at indholdet af den videregående uddannelse skal passe til det arbejdsmarked, som den nyuddannede skal ud på.

Videregående uddannelse som videreuddannelse

Det er selvfølgelig svært at spå om, hvilken arbejdskraft erhvervslivet og det offentlige får brug for om 5-10 år.

Derfor skal videregående uddannelse i højere grad være videreuddannelse. Vi skal væk fra ideen om, at man tager en uddannelse som ung, og så arbejder man resten af livet. Danskerne skal uddanne sig hele livet.

Opkvalificering og efteruddannelse skal fylde mere, og uddannelsessystemet skal være mere fleksibelt, så det passer til det arbejdsmarked, vi går i møde.

Du starter måske med en teknisk eller faglig uddannelse, og så kan du senere i livet bygge ovenpå med en videregående uddannelse, hvis behovet opstår.

Samtidig må vi spørge, om alle, der i dag tager en kandidatuddannelse, tager den rigtige kandidatuddannelse?

Nogle steder i uddannelsessystemet uddanner vi flere kandidater, end arbejdsmarkedet efterspørger. Det betyder, at alt for mange går direkte fra specialekontoret til køen i a-kassen.

Det er ikke kun dyrt for samfundet. Det er også dyrt for den enkelte. Ingen skal uddanne sig til arbejdsløshed.

Vi skal have flere til at vælge en videregående uddannelse, som virksomhederne mangler. Og så vil vi gøre det lettere at komme ud på arbejdsmarkedet, når bacheloren er i hus, så de studerende kan få erfaring fra arbejdsmarkedet, før de læser videre.

Stop for besparelser på videregående uddannelse

Hvis universiteter og professionshøjskoler skal skabe bedre uddannelser, skal økonomien være i orden.

Da Lars Løkke Rasmussen blev statsminister, indførte han omprioriteringsbidraget, som har sparet 2 pct. på vores uddannelser hvert år.

Flere studier er allerede lukket, forskere er blevet fyret, og underviserne får mindre tid til de studerende.

Penge, som kunne være brugt på mere undervisning, bedre feedback og støtte til de studerende, forsvandt ud af uddannelsessystemet. Blandt andet fordi den daværende regering ville sænke registreringsafgiften, lette arveafgiften og gøre det billigere at købe aktier.

Nu har vi fået en socialdemokratisk regering, og tiderne, hvor der blev sparet på uddannelse, er heldigvis forbi. Vi er stolte af, at vi i regeringens første finanslov tydeligt har markeret en ny retning i uddannelsespolitikken.

Vi har afskaffet omprioriteringsbidraget. Vi har afskaffet uddannelsesloftet. Og vi har fundet pengene til at fortsætte taxameterløftet på humanistiske, samfundsvidenskabelige og juridiske uddannelser, som ellers stod til at udløbe.  

Det markerer en markant ny retning i uddannelsespolitikken, hvor vi tydeligt viser, at vi skal investere i uddannelse. For investeringer i uddannelse er investeringer i fremtiden, i hinanden og i fællesskabet.

Sats på forskning, hvor Danmark går forrest

Samtidig vil vi investere mere i den forskning, som erhvervslivet og Danmark lever af.

Grøn forskning skal fylde mere, og så skal vi satse på forskning inden for Danmarks styrkeposition. Fx forskning i energi.

Venstre, Konservative og Liberal Alliance skar ned på forskning i energi, mens de sad i regering. Selvom lige netop danske energivirksomheder er i vækst og gør Danmark rigere.

Historisk har Danmark investeret massivt i forskning i miljø, klima og energi. Det er bl.a. derfor, at Danmark eksporterer grønne løsninger for milliarder i dag.

Hvis Danmark skal være en grøn stormagt igen, er forskning i nye grønne teknologier afgørende.

Vi skal ikke skære ned. Vi skal skrue op.